Sommerferien står for døren, og for mange firmabilister betyder det bilferie rundt i Danmark eller udlandet. Er elbilen en del af kør-selv-ferien, så skal du læse med her. Planlægning kan nemlig blive en nøglefaktor for at sikre den bedste rejse. Hvor findes den nærmeste ladestander, hvad koster det at oplade, og hvordan fungerer det med opladning i udlandet?
Vores Business Managers samlet deres bedste apps, som de selv benytter, når de er på farten i elbil:
Appen til ruteplanlægning i elbil
Skal du på en længere tur i elbil, kan det være en stor hjælp med et fuldt overblik over ruten inklusive antal ladestop samt rejsens samlede varighed. For nogle kan dette endda give ro i maven at se, at turen ikke nødvendigvis bliver meget længere i en elbil med ladestop undervejs, end den samme tur ville have taget i en bil med forbrændingsmotor, såfremt du holder de naturlige pauser. Langt de fleste mærker har allerede denne feature indbygget i deres infotainment-systemer som standard, men hvis du vil være ekstragodt forberedt, kan appen, A Better Routeplanner (ABRP), være værd at downloade, når familiens kør-selv-ferie skal planlægges.
I appen indtaster du blot mærke og model, hvorefter appen selv vil beregne den mest oplagte rute for at nå frem til destinationen. Har du ønske om mellemstop på turen (eks. færgeovergang mv.), er dette også muligt. Som en ekstra lille bonus viser appen også, hvor længe, at man skal holde og lade. Derudover giver appen dig mulighed for at sætte et ønsket ladningsniveau (SoC) ved afgang og ankomst.
Apps til opladning på turen
Uanset om kør-selv-ferien går til udlandet eller foregår indenrigs, kan du oplade ubekymret på farten. Med et stort ladenetværk etableret i Europa, der fortsat kun bliver større, vil det altid være muligt at finde en ladestation nær dig.
Som firmabilsbruger i Arval har din virksomhed muligvis tegnet en ladeløsning af din elbil via Clever, og du har formentlig allerede Clevers app installeret på din smartphone. I app'en er det muligt at lade din bil på Clevers eget ladenetværk (og heraf via abonnementet) samt via de partnere, som Clever har indgået samarbejde med. Se mere i din Clever-app, hvor du både kan filtrere på hurtig- og lynladning, se den nærmeste ladestander og under ”Andre ladepunkter”, se, hvilke specifikke operatører, du kan oplade din elbil hos via samarbejdet med Clever (Eks. Ionity, Uno-X mv.).
Foruden Clever anbefaler Arvals Business Managers yderligere operatøren, Shell Recharge, der med de største ladenetværk og over 600.000 ladepunkter rundt omkring i Europa, gør opladning af din elbil, via deres energikort samt app, meget fleksibel.
Ligeledes kan opladningsappen ChargeFinder være med til at gøre din elektriske bilferie i udlandet til en succes, da appen giver information om ledige ladestandere med udgangspunkt i live data fra de største ladeudbydere.
Tesla har også gjort en del af deres lynladere tilgængelige for andre mærker end Tesla. Du skal blot downloade Teslas app og oprette dig, hvorefter du kan betale direkte i appen og nyde godt af Teslas Supercharger-netværk.
Downloader du disse apps, vil du altid kunne få et hurtigt overblik over den nærmeste ladestander på turen og samtidigt kunne tilgå opladning hos et stort antal af ladeudbydere på tværs af Europa. Strømmen betales enten direkte via disse apps, ladebrikker til roaming-operatørerne eller med betalingskort. Husk at undersøge, om betalt strøm i Danmark og udlandet indgår som en del af din bilpolitik og således betales af virksomheden eller privat af dig selv.
My Arval
Er din elbil privat- eller erhvervsleaset gennem Arval, har du formentlig allerede fået adgang til vores egen selvbetjeningsløsning, My Arval. Skulle du derimod ikke have downloadet appen på din smartphone, anbefaler vi dig at gøre det, så du altid har al relevant information vedrørende din leasingbil samlet ét sted, mens du er på bilferie.
I My Arval kan du bl.a.:
- ringe efter vejhjælp
- søge efter et værksted og anmode om en aftale
- se den nærmeste placering for Arvals servicepartnere til vedligeholdelse og dækskifte
- anmelde en skade
- få adgang til din kontrakt og al vigtig dokumentation på din leasingbil
Du kan læse mere om My Arval her og downloade My Arval-appen til iOS her og Android her.
Vi hos Arval ønsker dig en rigtig god sommer – og bilferie.
+45 7026 5060 eller vælg at blive ringet op