ARVAL ACTIVE LINK BLIVER TIL ARVAL CONNECT
I en tid, hvor mangel på semi-conductors og inflationspres har haft direkte påvirkning på virksomhederne, ser vi samtidig, at CSR-emner stadig bliver vigtigere og vigtigere i blandt virksomheder. Mere end nogensinde før, er kontrol af omkostninger samt indsatser mod miljømæssige problemstillinger blevet sat på agendaen som nøgleprioriteter, og virksomheder bliver hertil mere og mere bevidste omkring deres ansvar for at fremskynde grøn omstilling. For at understøtte disse initiativer har Arval videreudviklet på den eksisterende telematikløsning, Arval Active Link, og lancerer nu i stedet en ny og forbedret telematikplatform, Arval Connect.
Telematik i bilflåden
Arval Connect er en telematikplatform, der indsamler bil- og kørselsdata, såsom kilometertal, geolokalisering, kørselsadfærd, batteriniveau mv. og gør dette tilgængeligt for førere og flådeansvarlige.
I Arval har man investeret i telematik i 10 år, og med et dedikeret team af interne eksperter har Arval udviklet en telematikløsning, der i dag tæller 400.000 tilslutninger i bilflåden. Som en del af Arval Beyond-strategien sigter Arval mod det ambitiøse mål om at have 1,5 millioner tilsluttede biler inden udgangen af 2025, hvilket svarer til 75 % af den leasede flåde.
Arval Connect: Redesignet af og for kunderne
Arval Connect er blevet redesignet af og for kunderne i Arval med henblik på at indeholde netop de features, som har betydning for kunderne. De største ændringer fra det forhenværende Arval Active Link til det nye Arval Connect vedrører nye funktioner, der bl.a. har øget fokus på muligheder for elektrificering samt et nyt design, der gør navigationen langt mere intuitiv. Som bruger af Arval Connect kan du derfor forvente:
- En optimeret TCO: For eksempel ved at identificere måder, hvorpå brændstofforbruget kan reduceres (kan give op til 16 % brændstofbesparelse)
- Forbedret sikkerhed: Ved at give en personlig køreadfærdsprofil og fremme trafiksikkerheden (medfører op til 25 % reduktion af ulykker)
- En mere bæredygtig flåde: Ved at analysere muligheder for elektrificering og reduktion af CO2-udledning
- En mere effektiv arbejdsstyrke: Ved at give mulighed for at tildele akutte opgaver, optimere køretiden og lette skatteadministration
Med mulighed for at skræddersy Arval Connect til den enkelte virksomhed, sidder et dedikeret Account Team klar til at hjælpe med personlig råd og vejledning under hele implementeringen. På den måde sikrer vi, at platformen er tilpasset din virksomheds behov samt, at du bliver godt kørende med Arval Connect og telematikdata.
Næste skridt: Arval Connect kombineret med forbundet forsikringsservice
Med målene om at øge sikker og miljøbevidst kørsel samt at reducere antallet af ulykker på vejene og at hjælpe kunderne med at reducere deres omkostninger, går Arval nu skridtet videre ved at forbinde data om kørselsadfærd med risikostyring. Arval Connect-kunder i hhv. Storbritannien og Italien kan, som de første lande, drage fordel af to nye pilottjenester:
- En forbundet forsikringsservice, som giver rabat på leasingkontrakten baseret på førerens kørselshistorik, når bilen er forsikret gennem Arval
- Et Connected Drivers-program med en række kørekuser for førerne samt øvrige incitamenter, der træner kørselsfærdigheder blandt førerne
“I en tid, hvor virksomheder holder godt øje med deres CO 2-udledning og flådeomkostninger, er vores mission at hjælpe vores kunder med at nå deres mål ved at køre smartere. Med Arval Connect giver vi dem en slags ”minileasing-rådgivningsværktøj”, der gør det muligt at opnå nogle konkrete fordele og at træffe bedre beslutninger. Kombineret med forsikringsrelaterede tjenester tilbyder vi en innovativ løsning, der opfordrer til sikker og miljøbevidst kørsel”
Alain van Groenendael
Formand og adm. Direktør, Arval
Arval Connect er i øjeblikket implementeret i 22 lande og forventes at blive udrullet løbende i de resterende lande.
Er du interesseret i at høre mere om Arval Connect, er du velkommen til at kontakte en af Arvals Business Managers på tlf. 7026 5060.
+45 7026 5060 eller vælg at blive ringet op