Kia og Arval

Arval er ny privatleasingpartner for Kia i Danmark

Information 6 Jan 2023 , by
Cecilie Thomsen

Arval Danmark og Kia Import Danmark indgår strategisk partnerskab, som sikrer de danske Kia-kunder attraktive privatleasingløsninger.

Arval er allerede Kias primære leasingpartner på flere europæiske markeder, og nu er samarbejdet mellem Kia og Arval også udvidet til at inkludere det danske marked.


Partnerskabet med Kia er det første større partnerskab, som Arval Danmark har etableret med en bilimportør i den skala.

”Partnerskaber er en vigtig søjle i vores strategiske 2025-plan, og vi er derfor utroligt glade for at have fået Kia i Danmark som officiel partner. Kia er en stor og veletableret aktør på privatleasingområdet,” udtaler Thomas Haslund, Development and Partnership Manager hos Arval Danmark.


Foruden et stærkt fokus på at hjælpe virksomheder til grøn omstilling har Arval også en ambition om at bidrage til elektrificeringen af privatmarkedet med både elbiler og plug-in hybrider.

Kia Import Danmark deler vores ambitioner om at styrke elektrisk mobilitet. Vi har derfor store forventninger til partnerskabet, hvor vi sammen med Kia Import Danmark og forhandlerne vil sikre gode leasingoplevelser for de danske Kia-kunder. Samtidig møder vi en kraftig efterspørgsel på digitale kundeløsninger, som er vigtigere end nogensinde før. Samarbejdet med Kia giver os mulighed for at sætte turbo på udviklingen af unikke digitale løsninger til glæde for både Kia-kunderne og -forhandlerne,” udtaler Thomas Haslund.


Også Thomas Lund, CSO for Kia Import Danmark, udtrykker begejstring for det nye partnerskab:

”For os er det afgørende at kunne tilbyde vores kunder attraktive leasingløsninger, og det er vi overbeviste om, at vi sammen med Arval kan. Privatleasing er blevet en naturlig del af bilmarkedet og med en i øjeblikket øget fokus på privatøkonomisk budgetsikkerhed, er vi overbeviste om, at privatleasing også i 2023 kommer til at udgøre en god andel af vores salg” udtaler han.


Både Kia og Arval er glade for, at der allerede nu er vist stor interesse for det fælles produkt. De kommende weekender afholder Kia-forhandlerne deres traditionsrige Nytårskur, hvor det nye partnerskab for alvor kommer til at stå sin prøve.

 

Kia Privatleasing via Arval

Med en Kia-privatleasingaftale følger altid:

  • Service- og vedligeholdelsesaftale på autoriseret Kia-værksted
  • Fast månedlig ydelse uden overraskelser og uforudsete udgifter  budgetsikkerhed
  • Ingen bekymringer om værditab
  • Fleksibilitet og frihed – mulighed for skift af bil, når og hvis behovene ændrer sig efter endt leasingperiode
  • Mulighed for tilvalg af udvalgt udstyr 
  • Adgang til Arvals kundeservice
     

For yderligere information om Kia Privatleasing via Arval, kontakt Thomas Haslund, Development and Partnership Manager hos Arval Danmark på mail: thomas.haslund@arval.dk eller per telefon: 70 26 50 60.
 

Læs mere Vis mindre